5 trin til at styre valutarisiko

Valutaer og valutakurser er ikke kun noget, bankfolk skal forholde sig til.

Med den seneste tids udsving i valutaer globalt er valutakursrisiko igen kommet på dagsordenen for virksomheder med kunder, leverandører og produktion i forskellige valutaer. Valutaer og valutakurser er ikke kun noget, bankfolk skal forholde sig til. Mange virksomheder er eksponeret mod valutarisici, også selvom de måske ikke er klar over det.

I sommer har vi oplevet store udsving i mange valutaer. Eskaleringen af den globale handelskrig har medført kaos på valutamarkederne. Den amerikanske dollar klarer sig godt i situationer med global risikoaversion, mens mange valutaer i vækstmarkederne har været hårdt ramt. På et tidspunkt var den tyrkiske lira i frit fald – valutaen faldt således næsten 20% over for dollaren på bare én dag. Den russiske rubel og den argentinske peso er nogle af de andre valutaer, som har været hårdt ramt.

Den vigtigste pointe er, at hvis en virksomhed har indtægter i udlandet eller omkostninger i andre lande, er den formentlig eksponeret mod valutarisici. Politiske begivenheder uden for virksomhedens kontrol kan påvirke indtjeningen og øge omkostningerne.

Så hvor stort er problemet med at styre valutarisici?

HSBC og FT Remark har gennemført en undersøgelse, som omfattede 200 finansdirektører og næsten 300 økonomichefer. Ifølge undersøgelsen svarede 70% af finansdirektørerne, at deres virksomhed havde haft lavere indtjening de seneste to år grundet uafdækkede valutarisici, der kunne have været undgået. Blandt de større virksomheders finansdirektører sagde 58%, at styring af valutarisiko er en af de to risici, der tager størstedelen af deres tid. Samtidig svarede 51%, at valutarisiko er den risiko, som deres organisation er dårligst rustet til at håndtere.

På den anden side kan styring af valutarisici give virksomheden fordele:

  • sikring af likviditet og indtjeningsmarginaler
  • bedre finansielle prognoser og budgettering
  • bedre forståelse af konsekvensen af valutaudsving for virksomhedens balance
  • bedre mulighed for at optage lån.

Når valutakurserne svinger, skynder virksomhederne sig at forhindre eventuelle tab. Hvilke valutarisici skal afdækkes – og hvordan?

5 trin til at styre virksomhedens valutarisiko

Det er ikke så enkelt at gennemskue, hvor og hvordan valutakursudsving påvirker virksomhedens likviditet. Mange forskellige faktorer – lige fra makroøkonomiske tendenser til den konkurrencemæssige adfærd i forskellige markedssegmenter – har indflydelse på, hvordan valutakurser påvirker virksomhedens likviditet.

1. Gennemgå de enkelte elementer i virksomhedens drift

Gennemgå de enkelte elementer i virksomhedens drift for at identificere valutarisiciene. Det gør det lettere at vurdere indtjeningsmarginalens følsomhed over for valutakursudsving.

2. Sørg for at måle og styre virksomhedens eksponering mod valutarisici

Dette bør omfatte risikoeksponering, før en handel, et køb eller en transaktion indgås, samt den faktiske risiko efter transaktionens gennemførelse. Når virksomheden kan vurdere risikoen før og efter transaktionen, kan det nødvendige afdækningsniveau fastlægges.

Transaktionsrisiko er den valutarisiko, der er lettest at måle og styre. Risikoen opstår som følge af den tidsmæssige forskel mellem en kontraktlig forpligtelse og den faktiske likviditet. En virksomhed fremstiller fx et produkt i Kina og sælger det i Danmark til en pris fastsat i danske kroner. Hvis betalingsvilkårene gør det muligt for køber at betale flere dage eller uger senere, er virksomhedens likviditet eksponeret mod valutakursudsving, indtil betalingen sker.  Transaktionsrisikoen kan afdækkes ved hjælp af finansielle instrumenter, herunder valutafutures, swaps eller optioner.

3. Afdæk valutarisikoen

Afdækning betyder, at virksomheden anvender finansielle instrumenter som valutaterminsforretninger til at fastlåse valutakursen i en nærmere angivet periode.

4. Formuler en valutapolitik, og sørg for at overholde politikken

En effektiv valutapolitik tager udgangspunkt i en klar strategi for virksomheden og klare målsætninger. Politikken skal fastlægge nøgletal – fx likviditet, EBITDA, værdien af aktiverne, gældsdækning og rentedækningsgrad. Derudover bør politikken indeholde en form for måling af virksomhedens risikovillighed.  Risikovilligheden kan udtrykkes som et mål for sandsynligheden for misligholdelse, cash flow at risk eller bare en målsætning for dækningsgrad eller kreditvurdering.

5. Acceptér, at virksomhedens valutastrømme er unikke

Alle virksomheder er forskellige, og det afspejles i virksomhedens valutastrømme og også i aktivernes og passivernes struktur.  Det er vigtigt at forstå, at valutakursudsving kan få konsekvenser. Og en beslutning om at afdække eller ej er ikke så enkel som at slå plat eller krone. Nordea Markets har udviklet en særlig løsning til virksomheder, der er afhængige af udenlandske producenter eller leverandører.

Klik for at lære mere om Veksle Hjemme 

 

The information provided within this website is intended for background information only. The views and other information provided herein are the current views of Nordea Markets as of the date of publication and are subject to change without notice. The information provided within this website is not an exhaustive description of the described product or the risks related to it, and it should not be relied on as such, nor is it a substitute for the judgement of the recipient.

The information provided within this website is not intended to constitute and does not constitute investment advice nor is the information intended as an offer or solicitation for the purchase or sale of any financial instrument. The information provided within this website has no regard to the specific investment objectives, the financial situation or particular needs of any particular recipient. Relevant and specific professional advice should always be obtained before making any investment or credit decision. It is important to note that past performance is not indicative of future results.

Nordea Markets is not and does not purport to be an adviser as to legal, taxation, accounting or regulatory matters in any jurisdiction.

The information provided within this website may not be reproduced, distributed or published for any purpose without the prior written consent from Nordea Markets.

Nyhedsbrev fra Insights Nordea Markets

Tilmeld dig her for at modtage nyhedsbreve fra Nordea Markets.