Overrasker Danske Bank på torsdag?

Juli måned står ikke kun i sommerens tegn, men også i kvartalsregnskabernes. Sidste halvdel af juli bruges nemlig af danske og internationale virksomheder til at offentliggøre deres kvartalsresultater. Er du klar til de kommende ugers regnskaber? Ellers kan du blive det her.

Danske Bank, der for nyligt blev fremhævet af Nordea Markets som topvalget i Norden, aflægger deres kvartalsregnskaber på torsdag. Chefaktierådgiver, Torben Høyer, og senioraktierådgiver, Jesper Bamberger, har positive forventninger til offentliggørelsen.

 

Vi ser ikke regnskabet for 2. kvartal som en kæmpe kursdriver, men efter sidste uges bedre regnskaber end ventet fra de to svenske storbanker SEB og Handelsbanken, er der sandsynlighed for, at Danske Bank kan overraske positivt. Vi venter, at Danske Bank endnu en gang tilbagefører tidligere hensatte tab på lån, der således bidrager positivt med DKK 128 mio. Det er i kontrast til forventningerne i markedet, der venter tab på lån for DKK 70 mio. Her kan Danske Bank overraske positivt i forhold til markedets forventninger. Danske Bank ventes at bekræfte den langsigtede attraktive udbyttehistorie, hvor vi ser god mulighed for, at banken årligt returner i omegnen af 10% i form af høje udbytter og tilbagekøb af egne aktier. Det fås til en billig prisfastsættelse”.

God modtagelse

Sidste gang leverede Danske Bank et godkendt regnskab, hvor både overskud og omkostninger var en smule bedre end ventet. Markedet kvitterede med at sende aktien op med over 3%. Siden da er det gået skiftevis op og ned for aktien, og generelt har det seneste år budt på en tilbagegang oven på mange års kursstigninger. Nedenfor ses en graf, der viser de seneste 5 års kursudvikling:

 

Overrasker Danske Bank på torsdag?

Kilde: Bloomberg

 

Vidste du, at…

… du har mulighed for at investere med gearing eller tjene penge, når aktiekursen falder? Dette er muligt med Nordeas Bull & Bear certifikater. Vi har 164 forskellige certifikater, og 3 af dem afhænger af udviklingen i Danske Bank-aktien:

BULL BEAR
BULL DANSKE 2 N BEAR DANSKE 2 N
BEAR DANSKE N

Du kan læse mere om Nordeas Bull & Bear certifikater her

 

Forfatter: Morten Melander

Kilde: Chefaktierådgiver, Torben Høyer og seniorrådgiver, Jesper Bamberger.

Se forfatterens beholdninger her. Se kildernes beholdninger her.

DISCLAIMER

Further reading

Nyhedsbrev fra Insights Nordea Markets

Tilmeld dig her for at modtage nyhedsbreve fra Nordea Markets.